Brunmosefesten
Den lokale byfest, Brunmosefesten, afholdes hvert år i august måned.

Festen byder typisk på bankospil, spejderburgere, børnekræmmermarked (nej, vi sælger ikke børn!), fodboldturning, gadedyst og anden underholdning for både børn og voksne. Og selvfølgelig har vi også et festligt øltelt.

Overskuddet går til aktiviter til ungdommen i ASGI.

Siden her bruges til løbende at informere om aktiviteter, planlægning m.v. i forbindelse med festen. 
Årets byfest, 2019, i Ødsted har nået sin ende, og alle os i Byfestudvalget, vil gerne sige TUSIND TAK.

TAK for den store opbakning til Brunmosefest 2019, der sluttede af med en super fest i teltet, lørdag aften. Vejret har under hele byfesten vist sig som en medspiller, og mon ikke en eller to har fået en rød skulder.

 

TAK til de mange frivillige, der har hjulpet os med stort som småt.

TAK til vores sponsorer og samarbejdspartnere. Uden Jer kunne det ikke lade sig gøre.

 

Vi kan altid bruge flere kræfter så sidder du derude og gerne vil hjælpe, så skriv til os her på siden.

 

Tilbage står den sidste oprydning i morgen, mandag d. 2. september, når teltet tages ned samt minderne,
som kan genopleves nedenfor.

Vi håber, at se Jer til byfesten 2020.


 

Bedste hilsner

Byfestudvalget

 

01.09.2019
Ammitsbøl SG&I