Mål og værdier


 

Håndbold skal være sjovt!

I ASG&I skal det være sjovt at spille håndbold, det gælder uanset om man er ung eller gammel, nybegynder eller rutineret, dette forudsætter at vi har.

Engagerede trænere/ holdledere!

Dygtige, engagerede trænere er en forudsætning for at det kan være sjovt at spille håndbold, det er vigtigt at trænerne kan motivere og udvikle den enkelte spiller. For at fastholde vores dygtige trænere og rekruttere nye, tilbydes de inspiration og videreuddannelse gennem div. Kurser.

Vi sørger for der mindst er 1 voksen træner pr. hold

Fællesskab!

Håndbold er en holdsport, netop derfor er fællesskab en vigtig brik, alle er nødt til at forstå at de er en del af noget større, ingen kan på egen hånd vinde håndboldkampe.

Det er derfor af største betydning at vi i klubben skaber et godt miljø, der fremelsker fællesskab/sammenhold.

Klubben før holdet og holdet frem for den enkelte spiller.

Respekt!

Vores hold spiller selvfølgeligt for at vinde – men også for at have det sjovt. Vores spillere skal

respektere hinanden, modstanderne og ikke mindst dommeren, vi forventer en god opførsel af såvel spillere som trænere, både før, under og efter kampen + til træning, dette gælder også forældre og tilskuere. Vi tolerer ikke mobning.

Ammitsbøl SG&I